PUMPEHUSET og FMK.nu Præsenterer
Von Dü
Support + efterfest: Pato Siebenhaar

De fleste kender Von Dü som en fantastisk fest. En oplevelse fyldt med fængende beats, dans og som et helt særligt energisk band. Efter at have samlet energi i alle dens former er Von Dü i den grad klar til at ryste kroppen og slippe hæmningerne – igen! Og det fulgtes op med albummet "Engangsliv" i 2023, albummet opnåede flotte anmeldelser, bl.a. 5 stjerner i GAFFA!

Med tre albums og mere end 200 koncerter i bagagen har bandet det seneste årti sat en tyk streg under deres status som en af den danske undergrunds største offentlige hemmeligheder.

Og Von Dü favner langt bredere end den ska og reggae-scene, de oprindeligt kom fra. De har altid ønsket at skabe musik, som man gider opleve live. Musik, der får en til at smide tøjlerne og give den fuld skrue. Spørger man deres fans på tværs af landet, så har de for længst opnået dette.

Von Dü opstod ved ønsket om at skabe en oplevelse, der var værd at opleve LIVE og lade kreativiteten eksplodere! Danmark er blevet bandets hjemmebane. Uden radiospilletid eller særlig kommerciel omtale formår de at tiltrække store folkemængder og skabe en helt unik stemning til deres koncerter. Man hører ikke bare Von Dü. Man bliver forelsket, tager på arbejde, bliver dumpet, kommer i form, er på ferie eller bliver forlovet med Von Dü!

Lørdag
20. dec 2025
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
255 Kr.
Support + efterfest: Pato Siebenhaar
Pato Siebenhaar er DJ, musiker og manager og har en alsidig karriere bag sig – fra P3 Ugens Uundgåelige og top-20-hits i Tyskland til børnemusik på Ramasjang. Han har turneret i både Europa og USA og spillet på stort set alle spillesteder og festivaler i Danmark. Til daglig er han resident DJ på Natbar og Søpavillonen i København.

Pato står for opvarmningen før koncerten – og sørger for, at festen fortsætter længe efter, når efterfesten skydes i gang.

Der er fri entré til efterfesten, som starter cirka kl. 23.30.
Placeholder image
Skip to Content