PUMPEHUSET Præsenterer
Ulcerate
Support: Fange

Ulcerate er tilbage med brutal og dissonant død

New Zealands progressive dødsmetal-flagskib, Ulcerate, tager, på bagsmækken af deres mægtige 2024-udgivelse, ”Cutting the Throat of God” på rundtur i Skandinavien i slutningen af maj, og kværner forbi København og Pumpehuset den 29. maj.

Ulcerate har gæstet Pumpehuset tre gange, og det bliver en knusende hård fornøjelse at byde bandets onde, dissonante, metaltortur velkommen tilbage til København – særligt med den seneste udgivelse af ”Cutting The Throat of God” i rygsækken. Albummet er med rette blevet fejret af anmelderne vidt og bredt, og Ulcerate har endnu engang formået at lægge et ekstra lag på deres tekniske og atmosfæriske død. Det er en brutal og hypnotisk rejse ind i grænselandet mellem dødsmetal og black metal, hvor kombination af teknisk snilde, følelsesmæssig dybde og uforudsigelig eksperimentering føder et værk, der balancerer mellem det kaotiske og det ultrastramme.

Med som support på touren har Ulcerate inviteret de franske sludge-makkere Fange.

Torsdag
29. maj 2025
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
225 Kr.
Support: Fange
Som support får de selskab af det franske sludge/black-metalband Fange.
Placeholder image
?>