PUMPEHUSET og All Things Live Præsenterer
Tinie Tempah

Tinie Tempah er tilbage med koncert i Danmark til efteråret

Den britiske rapstjerne og hitmager Tinie Tempah rammer Pumpehuset med et katalog fyldt med internationale hits og et tændt liveshow.

Siden sit gennembrud med megahittet ”Pass Out” i 2009 har Tinie Tempah markeret sig som en af Storbritanniens mest succesfulde artister med efterfølgende yderst populære udgivelser som ”Written in the Stars”, ”Frisky” og ”Miami 2 Ibiza”.

Hans ørehængende blanding af hiphop, grime og pop krydret med en karismatisk scenetilstedeværelse har resulteret i samarbejder med blandt andre Calvin Harris, Zara Larsson, Wiz Khalifa, Ellie Goulding, Swedish House Mafia, Jess Glynne og Kelly Rowland, samt turnéer med navne som Rihanna og Usher.
Efter en kreativ pause med fokus på sit underholdningsimperium Disturbing London, er Tinie Tempah klar til at generobre verdens livescener på sin kommende The Night’s Not Dead Tour.

Tirsdag
17. nov 2026
dørene åbner
19.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
300 Kr.
Skip to Content