PUMPEHUSET og TBA Music Præsenterer
Skullclub
Support: Strawberry Slaughterhouse

SKULLCLUB inviterer til afdansningsbal for albummet ”Kaptain Overdrive” inden der støbes kugler til næste sørøver togt

Skullclub er leveringsdygtige i søens bedste mix af folk, sing-alon grock’n’roll, søsyg punkrock og hardcore tilsat et ordentligt skvæt af metal. En blanding fra havneknejpen i helvede, der kan få selv det stiveste træben til at stampe i takt.

Med et kæmpe glimt det ene øje og en klap for det andet, deles der både ørefigner og kølhalinger ud i overflod. Festen er sikret og underholdningen hjemme - for der er masser af vederstyggeligheder at besynge og øresønderrivende omkvæd at skråle med på, når SKULLCLUB river den ene sømands-hymne ud af de forrevne skjorteærmer efter den anden.

Bandet spiller kun denne ene koncert i foråret 2025, hvor de smider anker i Pumpehuset, og nikker endnu en anseelig skalle til alle rock-glade landkrabber fra nær og fjern!

Der er dømt sørøverhegn for hver en guldmønt i skattekisten.

Lørdag
5. apr 2025
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
255 Kr.
Support: Strawberry Slaughterhouse
Strawberry Slaughterhouse er tilbage for fuld udblæsning med deres melodiske blanding af 90’er poppunk og hardrock. Bandets to albums ‘Teenage Torturechamber’ (1995) og ‘Suck and the art of surviving suburbia’ (1997) var fast inventar i alle rockglade teenageres værelse i 90’erne.

I 2024 udgav bandet en sprit ny single “Pretty Vegan”, der umiskendeligt lyder som det gode gamle Strawberry Slaughterhouse med et stærkt poppunk omkvæd og et fedt drive.

Strawberry Slaughterhouse har været med Skullclub rundt i det meste af kongeriget i 2024, og endeligt er det København, der står for skud når der skal slagtes jordbær i et intenst melodisk nostalgitrip.
Placeholder image
?>