PUMPEHUSET Præsenterer
Roben & Knud
Efterfest: Mat Passion

Roben & Knud – dyrenes konger - er tilbage i Pumpehuset

Du kender nok allerede sangene 'Uranhjort', 'Tine Pingvin', 'Hej Lille Tulipan', 'Det Farligste Dyr' og 'Hættemåge'. Sangene – og Roben & Knuds entusiastiske sceneshow – har bragt bandet vidt omkring i det danske land. Publikum på både Roskilde Festival, Smukfest, Tinderbox – og mange, mange andre festivaler og spillesteder har oplevet det unikke band.

Bandet har altid haft fokus på iørefaldende melodier og fængende tekster, hvilket har resulteret i, at publikum kan synge med på samtlige numre – og hvad er egentlig federe end at skråle med på sange om vandrende pinde og pumaer?

For publikum skråler med til en koncert med Roben & Knud, ligesom de til flere sange har opfundet dans og bevægelse, som de nøje følger til disse sange – i sandhed et kultband værdigt. Bandet er således fabelagtige til at involvere publikum og skabe en enorm følelse af samhørighed band og publikum imellem – der er i sandhed en kærlig stemning til en koncert med Roben & Knud.

Torsdag
11. dec 2025
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
260 Kr.
Efterfest: Mat Passion
Aftenen er slet ikke slut, når Roben og Knud træder ned fra scenen. DJ Mat Passion stiller sig bag pulten nedenunder i Sort Sal og sørger for soundtracket til dansegulvet og baren er i den grad stadig åben.

Mat Passions DJ-sæt bliver en svimlende rundtur i alle de stilarter, som har præget den stærkt musikalske opvækst for Mathias Smidt, der gemmer sig bag aliaset. Forvent en mixtape-lignende potpourri af soul, funk, disco, pop og hiphop, der uden tvivl får gang fødderne.

Der er fri entré til efterfesten, som starter cirka kl. 22.00, så invitér bare dine venner forbi.
Placeholder image
Skip to Content