PUMPEHUSET og Lift Off Præsenterer
Nikolaj Nørlund
Support: Mathias Elkjær

Der er poetisk musik i mesterklasse, når Nikolaj Nørlund indtager Pumpehuset til marts 2026

Nikolaj Nørlund er blevet kaldt alt fra Danmarks Leonard Cohen til Damon Albarn – men mest af alt er han sig selv: en af landets mest markante sangskrivere. Siden solodebuten Navnløs (1996) har han med sit stærke tekstunivers og mangeartede musikalske projekter sat nye standarder for dansksproget rock og inspireret generationer af musikere.

Efter en anmelderrost koncert i Pumpehuset i 2021 vender Nørlund nu tilbage. Denne gang med sit band i ryggen og et omfattende katalog, der spænder fra ikoniske værker til nyere udgivelser som Alle Søstrene (2023). GAFFA roste netop albummet for at “finde den helt rigtige balance mellem det lette melodiske anslag og det mørkt drejede” – et eksempel på Nørlunds evne til konstant at udvikle sit udtryk. Publikum kan derfor forvente en tour de force i moderne dansk rockmusik, hvor både nærvær, styrke og lyrik mødes.

Når han indtager Pumpehuset den 28. marts 2025, er der lagt op til en koncert, der ikke blot opsummerer Nørlunds karriere, men også viser hans fortsatte evne til at udfordre og overraske sit publikum.

Lørdag
28. mar 2026
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
300 Kr.
Support: Mathias Elkjær
Mathias Elkjær er en sanger og sangskriver, der insisterer på sprogets og sangens poetiske kraft. Hans musikalske univers er intimt og organisk, båret af guitar, klaver og en nærværende fortællerstemme.

Elkjær er aktuel med singlerne, Gud bestemmer ikke over kommunen og En kærlighed der kender sin plads fra det kommende album Ikke den slags rose, som udkommer i maj ’26.

Han slog oprindeligt igennem med bandet Santiago og debuterede som soloartist i 2022 med albummet Hvidvasket. Live folder han sine sange ud med samme ro og intensitet som på indspilningerne – som små fortællinger, der opstår i rummet og bliver hængende længe efter sidste tone.
Placeholder image
Skip to Content