KOLLAPSE & GRAVA & VENNER inviterer til en særlig aften hvor al overskuddet fra billetindtægterne ubeskåret går til Kollapse-guitarist/sanger Peter Clement Lund og hans familie, der kæmper en brav og hård kamp mod aggressiv lymfekræft.
2026 skydes i gang med manér, når Pumpehuset lørdag d. 3. januar slår dørene op til, hvad der unægteligt bliver en af årets livebegivenheder, ikke blot indenfor rock, punk og metal, men i det hele taget.
Det sker når KOLLAPSE & GRAVA gentager succesen fra Roskilde Festival 2025, hvor det særegne samarbejde imellem de to bands - aalborgensiske Kollapse og københavnske GRAVA - kulminerede på Gloria-scenen i et proppet telt, og lod musik, visuals, lys og følelser gå op i en højere enhed.
Så hvis man missede muligheden for at opleve KOLLAPSE & GRAVA på Roskilde Festival, skal man gribe chancen nu.
I Pumpehuset har KOLLAPSE & GRAVA tilmed inviteret en masse venner med for at skabe en særlig aften, hvor al overskuddet fra billetindtægterne går ubeskåret til Kollapse-guitarist/sanger Peter Clement Lund og hans familie, der kæmper en brav og hård kamp mod aggressiv lymfekræft.
Til at danne ring om KOLLAPSE & GRAVA denne aften vil være Demersal, Eyes, Jacob Bredahl, Katla, Oxx, Mari, Monkey Okay, Smertegrænsens Toldere og Tvivler.
Dette bliver enestående!