PUMPEHUSET og All Things Live Præsenterer
Kofi Stone

Efter udsolgt koncert i Lille Vega i 2024 vender det britiske hiphopstjerneskud Kofi Stone tilbage til Danmark - denne gang i Pumpehuset. Billetterne til hans tidligere koncert blev revet væk, og nu får herboende fans chancen for at opleve en af Storbritanniens mest talentfulde rappere.

Kofi Stone har siden barnsben haft en ustoppelig trang til at skrive, freestyle og skabe hooks med skarpe rim. Med inspiration fra sin bedstefars poesi og en musikalsk diæt bestående af Lupe Fiasco, Common, Kano og Sway, begyndte han tidligt at forme sin egen lyd. Hans far sørgede for Stones første studiesession, og siden har han arbejdet målrettet med at forfine sit udtryk.

I 2017 udkom hans debutsingle ”Stories In Pyjamas”, hurtigt efterfulgt af ”Nothin’ Ain’t Free”, som placerede ham som en af de mest spændende nye stemmer i britisk hiphop. Senest er Kofi Stone aktuel med sit tredje studiealbum All The Flowers Have Bloomed, der udkom i november 2025. Albummet runder hans mixtape-æra af, og viser en kunstner på sit kreative højeste, med live instrumentation, poetisk lyrik og features fra Jacob Banks, Maverick Sabre, Ady Suleiman og Tyler Daley (Children of Zeus).

Kofi Stone har turneret verden over, spillet festivaler og delt scene med både Loyle Carner og Mac Miller. På scenen i Pumpehuset kan publikum forvente ægte live energi, dybtfølte tekster og en lyrisk frihed, som kun få formår at levere.

Onsdag
8. apr 2026
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
285 Kr.
Skip to Content