Den 5. november indtager Headline Flip Pumpehuset med en elektronisk klubaften af de helt særlige
Normalt er det de nye navne, der varmer op, før de store går på scenen. Til Headline Flip vender vi rækkefølgen om: Et stort, hemmeligt dansk navn åbner aftenen, før Masiv, Ayla og Inga Bari overtager scenen.
De tre navne er udvalgt i samarbejde mellem Roskilde Festival, der står bag Headline Flip og den hemmelige artist.
Pumpehuset får denne aften desuden en særlig udsmykning skabt af billedkunstner Jasmin Aiche Mahallati, der arbejder på tværs af maleri, skulptur og video med temaer som identitet, ophav og menneskelige relationer.
Glæd dig til en unik aften med fuld knald på, hvor musik, lys, udsmykning og overraskelser smelter sammen.