Den østrigske EDM-stjerne Ely Oaks gæster Pumpehuset 29. oktober
Ely Oaks er intens, uforudsigelig og altid et skridt foran. Fra sit kreative epicenter i Berlin har han på rekordtid formet et musikalsk univers, hvor kommercielle hooks smelter sammen med klubbens mørkere og mere rå udtryk, og skabt en signatur, der skiller ud på den internationale EDM-scene.
Den østrigskfødte artist har opbygget en massiv global fanbase med mere end 1,5 millioner følgere på tværs af sociale medier og over 10 millioner månedlige lyttere på Spotify.
I 2024 blev han desuden kåret af TikTok som den største DJ i Tyskland, et bevis på
hans evne til at ramme tidens lyd og engagere et publikum langt ud over dansegulvet.
Ely Oaks har for alvor sat sit aftryk med hits som ”Running Around” og ”Borderline”, der begge har klatret højt på hitlisterne i både Storbritannien og Tyskland. Samtidig har han samarbejdet med navne som Alok, Timmy Trumpet og LAVINIA samt leveret remixes for blandt andre Marshmello, Rudimental, James Hype og Taylor Swift.
Den hastigt voksende succes har desuden ført ham til nogle af verdens største festivaler, heriblandt Tomorrowland, Ultra Music Festival og EDC. Senest indtog han den elektroniske Magicbox-scene på årets Tinderbox Festival i Odense, hvor han leverede et højenergisk show for det danske publikum.
Ely Oaks’ liveoptrædener er kendt for sine tempofyldte sets, hvor melodiske hooks, tunge drops og en smittende energi går op i en højere enhed. Med en kombination af egne hits, overraskende mash-ups og klubklassikere skaber han en fest, hvor publikum sjældent står stille ret længe ad gangen.