PUMPEHUSET og Jägermeister Præsenterer
Deer Bodega: Josie Amadonna + Victor Boy Lindholm









Deer Bodega fejrer de unge kunstnere og det lokale fællesskab i Byhaven den 20. juni.

I maj og juni rykker en ny generation af forfattere, musikere og DJ’s ind på nogle af Københavns populære stamsteder. Rækken af Deer Bodega-arrangementer gør op med det lokale hangout som et sted forbeholdt før og efter festen: Ambitionen er, at du ikke behøver flytte dig for en aften. Stamstedet er et af de steder i byen, der på en eller anden måde formår at rumme det hele: Opdatering på gamle venner, fortrolighed med fuldstændigt ukendte, forelskelse og frieri. Deer Bodega er en ny serie af arrangementer, der insisterer på, at det også kan være ramme om en kulturoplevelse. Over tre aftener i maj og juni flytter oplæsninger, koncerter og DJ’s ind på et vandingshul i hvert sit hjørne af København. Fra legendariske Andy’s Bar fra 1930 til de moderne bodega-opdateringer Åben i Kødbyen og Byhaven i Indre By.

I Byhaven kan du opleve forfatteren Victor Boy Lindholm og musikeren Josie Amadonna samt DJ’s fra kollektivet Future Female Sound. Aftenen åbnes med poesien efterfulgt af et gearskifte til live-musikken og endnu et til et elektronisk sæt. Fra fordybelse til pulsen op og dansegulv. Så du kan blive til langt ud på natten, hvis du har lyst. Tanken med at blande kunstarterne er, at publikum støder ind i noget, de ellers ikke havde opsøgt. Lidt ligesom man ville falde i snak med et spændende menneske i en bar. Navnene på plakaten er vidt forskellige, men tilsammen leverer de lyden af, hvordan det er at leve i København og finde sit fodfæste som kunstner.  På en måde fortsætter Deer Bodega en lang tradition: alle superstjerner startede på en mindre scene, og litteraturen hører hjemme i nattelivet fra 1920’ernes Paris til firserdigterne på Krasnapolsky. Men hvem siger, at de aftener kun er opstart og tidlige dage? Deer Bodega understreger, at den uformelle optræden nede på hjørnet er hovedbegivenheden. Så meget værd er både talenterne og stamgæsterne.

Powered by Jägermeister:


Deer Bodega er støttet af Jägermeister med en dobbelt målsætning: Give en scene til den unge kunst. Og hylde de steder i København, der tager farve fra indbyggerne omkring dem og har en unik lokal karakter.



















Tirsdag
20. jun 2023
dørene åbner
16.00
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré