PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: trillingesol + Secrecy

Byhaven er igen i år en del af Copenhagen Jazz Festival og præsenterer i samarbejde med festivalen et eventyrlystent og udfordrende program med artister, der går egne veje i jazzen og et væld af andre genrer. Der er fri entré og Byhaven åbner kl. 15.00. Under jazzfestivalen starter koncerterne kl. 17.00 og 19.00.

Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 16.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Tirsdag
8. jul 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
trillingesol
Eigil Pock-Steen Jørgensen (livemusiker fra Himmelrum, Fraads, Ilma, Splitscreen m.fl.) præsenterer trillingesol - et projekt rodfæstet i en dyb interesse for magi, alkymi og musik. Lineup og sætliste forandrer sig fra gang til gang, så lytteren aldrig ved, hvad de går ind til. Til enhver optræden vil de på scenen invitere alle villige med på et sitrende og catchy eventyr.

Koncerten starter kl. 17.00
Placeholder image
Secrecy
Secrecy er en duo fra København, som består af Tobias Guldborg Tarp og Emil Zethsen. Deres musik kan beskrives som en blanding af new wave, synth- og janglepop, hvor melodiske bas- og guitarmelodier møder ulmende synthflader og en blid, men ofte insisterende vokal.

Kunstnerisk er Secrecy draget og drevet af tilværelsens skyggesider. Deres væsen har fra begyndelsen været gennemsyret af en fælles funderen over livets banaliteter, tidens flygtighed og ikke mindst ulykkelig (og lykkelig) kærlighed. Disse kerneelementer udtrykkes gennem alsidige kompositioner, der blandt andet favner 70’ernes og 80’ernes new wave-synthhooks, dream- og janglepoppens tungsindige lethed og powerpoppens uhøjtidelige energi. Lyrisk og musikalsk kan Secrecy opfattes som et forsøg på at konkretisere nogle af de mest kryptiske og forunderlige bestanddele af vores fælles virkelighed, eller blot en kortvarig svælgen i det samme.

Koncerten starter kl. 19.00
Placeholder image