PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: Clothing Club + Viktoria Søndergaard

Byhaven er igen i år en del af Copenhagen Jazz Festival og præsenterer i samarbejde med festivalen et eventyrlystent og udfordrende program med artister, der går egne veje i jazzen og et væld af andre genrer. Der er fri entré og Byhaven åbner kl. 15.00. Under jazzfestivalen starter koncerterne kl. 17.00 og 19.00.

Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 16.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Fredag
4. jul 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
Viktoria Søndergaard
Den prisbelønnede vibrafonist, komponist og bandleder Viktoria Søndergaard optræder nu med et nyt band i eget navn. Musikken er inspireret af jazz, cabaret, kammermusik, avantgarde, rap, sukuma tradition og Skandinavien.

Hun har en legende, undersøgende og kollektiv tilgang til musik, og har bl.a. spillet med Marilyn Mazur, DR's Bigband, Marc Ducret, Smag På Dig Selv, Tivolis ensemble og mange flere. Viktoria er kapelmester for gruppen BARYL og nu også for dette projekt i eget navn. Og sammen med den tjekkiske kontrabassist Klára Pudláková har hun desuden duo’en SMUK ZVUK. Hun er modtager af Aarhus jazz talent pris 2022, Tivolis Jazzpris i 2022, Roager Legatet 2024 og Carl Prisens ærespris-check af Marilyn Mazur i 2025 for sit musikervirke.

Line-up: Gustav Hagelskjær: Trommer / Elvira Skovsang: Vokal / Camilla Lykkegaard: Bas / Viktoria Søndergaard: Vibrafon

Koncerten starter kl. 17.00
Placeholder image
Clothing Club
Glem alt om melankoli, modløshed og ensomhed. Clothing Club får dig til at bobbe med hovedet, smile og være til stede i nuet. Det er sprællevende hip-hop/jazz tilsat et stænk house, der tilsammen sammensmelter Aarhus-jazz’en med dansegulvet på klubben i Berlin.

Når de tre musikere indtager scenen, inviteres publikum ind i et nærværende og legende rum, som oser af spilleglæde og godt humør. Keys, bas, trommer - mere skal der ikke til for at skabe din næste yndlings lo/fi club-fest - og du er altid inviteret!

Clothing Club drømmer om at klæde folk bedre på i den mentale garderobe og lade lytteren mærke, at selv i de mørkeste tider kan vi tage en mental sommerskjorte på og give os hen til samhørighed, glæde og lys.

Koncerten starter kl. 19.00
Placeholder image