Oplev kompromisløs canadisk rock med cleopatrick i Pumpehuset 27. oktober 2025
Det canadiske rockfænomen cleopatrick gæster Danmark i 2025 og spiller i Pumpehuset. Duoen er kendt for deres tunge riffs, massive trommer og et kompromisløst, råt udtryk – uden filter og uden pladeselskab. cleopatrick består af Luke Gruntz (vokal/guitar) og Ian Fraser (trommer), to barndomsvenner fra Cobourg, Ontario. De har siden deres gennembrud med singlen ‘hometown’ i 2017 opbygget en massiv fanbase verden over – alene på Spotify har de rundet 77 millioner streams.
Duoen udgav deres debutalbum ’BUMMER’ i 2021, produceret af ven og NRM-kollega Jig Dubé. Albummet blander tunge rockelementer med inspiration fra hiphop og lyriske temaer om ungdom, identitet og outsider-følelse. Musikken er aggressiv og intens, men med plads til både refleksion og ærlighed. cleopatrick har turneret intensivt i både Nordamerika og Europa, spillet på store festivaler som Lollapalooza, Austin City Limits og Reading/Leeds, og markeret sig som en af de mest interessante nye navne på rockscenen. Koncerten i Pumpehuset bliver en mulighed for at opleve cleopatrick helt tæt på – i et kompromisløst, energifyldt og sveddryppende liveshow!