Det New York-baserede medieval/fantasy/doom metal-band Castle Rat bringer deres lore-bårne liveshow til Pumpehuset
Castle Rat udspringer af New York og ledes af “The Rat Queen”, Riley Pinkerton, på guitar og vokal. Hendes mission er klar: at udvide og forsvare The Realm mod dem, der vil ødelægge det. Ved hendes side står “The Count” på leadguitar, “The Plague Doctor” på bas og “The All-Seeing Druid” på trommer. Sammen står de over for deres ærkefjende: Death, Herself, kendt som “The Rat Reaperess”.
Bandet bevæger sig i et univers, hvor musikken og fortællingen er uløseligt forbundet. Deres liveoptræden er bygget op omkring The Realm og udfolder sig som en interaktiv fortælling med iscenesatte kampscener.
Live bliver The Realm et sted, man træder ind i. The Rat Queen og hendes følge står klar. Porten åbnes kun for dem, der møder op