PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Standart + Green Tea Bitches

Den 11. september  er der fri entré til koncerterne med Standart og Green Tea Bitches i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Fredag
11. sep 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Standart
Standart er et dansk rockband, der blander hyperaktive trommer, ravesynths og punkenergi med tekster, der insisterer på håb midt i kaos.

De fem venner har en fælles ambition om at sætte en ny standard for, hvad et dansk rockband kan være i 2026. Med en kombination af 90'ernes råhed, moderne elektroniske elementer og overdrevet sceneenergi præsenterer de sig som et band, der både kan starte et rave og samle et fællesskab.

Selvom bandet endnu ikke har udgivet musik, har de allerede skabt opmærksomhed med et kompromisløst liveshow, hvor publikum bliver en aktiv del af koncerten. Med to forsangere, skift mellem rap, sang og skrig samt en energi, der konstant vælter ud over scenekanten, viser Standart, at de ikke er bange for at blande ting, der ikke burde blandes.
Placeholder image
Green Tea Bitches
Green Tea Bitches er en kinesisk-dansk dancepunk-duo, der trives i kontraster. For dem er "dårlig smag" lig med frihed. Duoen hylder alt det farverige, glitrende og akavede, og deres musik er energisk, dansevenlig og med et glimt i øjet. Forestil dig Talking Heads, Charli XCX og Wet Leg, der starter et cirkus sammen.
Placeholder image
Skip to Content