PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: S.O.S takeover: Drømmer Om + Caroline Beck + Victor Illas

Den 20. juli er der fri entré, når koncertkonceptet Step on Stage indtager Byhaven og præsenterer koncerterne med Drømmer Om, Caroline Beck og Victor Illas. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 18.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Mandag
20. jul 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré
Drømmer Om
Et lydunivers der lever i mellemrummet, hvad der er sagt og usagt, hvad der er sket og efterladt. Det danske alternativ-indie-duo Drømmer Om skaber drømmende klangbilleder sat til dansksprogede tekster, der er direkte og følelsesmættede. Forsanger Carolines udtryksfulde stemme bærer både sårbarhed og kraft, mens produktionen bevæger sig frit mellem organiske teksturer og eksperimentel elektronik.
Placeholder image
Caroline Beck
Caroline Beck er mørk, minimalistisk pop med rå emotionel intensitet i centrum. Projektet udsprang af et kreativt møde på MGK Hovedstaden, og i kernen sidder sangeren Caroline Hoeijmans og pedal steel-guitaristen Lauritz Beckmann, der bygger musik op af simpelhed: hjem søgende melodier og tekster, der sidder så tæt på huden som en samtale langt om længe.
Placeholder image
Victor Illas
Victor Illas skaber progressiv R&B med sårbar og introvert sangskrivning, bløde melodier og en varm, organisk produktion. Hans EP ‘Deseo’ er seks sange om kærlighed, selvrefleksion og romantiske relationer, leveret med en stemme, der sidder fast, og et lydlandskab - inspireret af Frank Ocean og Blood Orange - der er svært at ryste af sig.
Placeholder image
Skip to Content