PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: PDH Music Garden Party
evigblå + STOR KÆFT + LUCY + Louis Anton

Den 27. august er der fri entré, når PDH Music rykker ind i Byhaven og præsenterer evigblå, STOR KÆFT, LUCY og Louis Anton. Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 18.30. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
27. aug 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
evigblå
Den danske artist, sangskriver og producer, evigblå, har netop udgivet sin debut-EP "i al evighed" – et soundtrack, der tager lytteren med på en følelsesmæssig rutsjebanetur gennem hjertesorg og eufori. Med sine seks numre, forsøger evigblå at finde balancen mellem det dybt introverte og det eksplosive, der råt og ærligt skildrer et ungdomsliv når det er værst og bedst.

Musikken på "i al evighed" bevæger sig i poppens melodiske sfære, med en eksperimentel dragning mod elementer fra den elektroniske scene, drum ‘n’ bass og hiphop. Med en lyd, der taler til både kroppen og hjertet, forvandler evigblå de ensomme nattetimer til et pulserende dansegulv, når hun favner mørket og danser med det.
Placeholder image
STOR KÆFT
STOR KÆFT består af fire artister: Maluda, Ferdinand, Pju og Benja. De er fra Vanløse, Nørrebro NV og Brønshøj området. Hvis man ser på dem individuelt, er de meget musikalsk forskellige, men netop derfor er det spændende, når de går sammen om at lave musik, der er hård, melodisk og poppet. De spillede på NEMO-land i sommer og viste, at de kan holde en fest uden, at folk kendte deres musik. De har udgivet tre sange: „Ikk Til Nogen“, „Behøver Jeg“ og „Alt Du Gør“.

STOR KÆFT er ude på at give Danmark en ny oplevelse af hiphop, pop og mainstream musik. Se, om du kan holde armene nede, når du er til en STOR KÆFT-koncert.

Placeholder image
LUCY
LUCY er lyden af det ægte og sårbare. Som at se ungdommen direkte i øjnene og mærke alt det, som fire unge drenge føler, oplever og deler med hinanden.

Bandmedlemmerne har mødt hinanden på kryds og tværs gennem hele livet. Som venner, men også som dem, der stod udenfor fællesskabet, når de andre spillede computer eller gik til fodbold. I 2023 skrev LUCY under på deres første pladekontrakt og i 2024 udgav de deres debut EP "Dårligste Bedste Idé". Sylvester (vokal) og Sofus (guitar) har sammen med Jens Bjerre (bas) og Bertram Thorsen (trommer) selv skrevet og indspillet syv sange, der tør finde styrke i sårbarheden, der blomstrer frit mellem linjerne i de danske tekster.
Placeholder image
Louis Anton
Artist, singer/songwriter og producer Louis Anton skriver sange om det eksistentielle: det at være til, i udvikling, om at konfrontere sandheden og bevare håbet. I en verden, der ofte kun bevæger sig i overfladen, forsøger Louis Anton at nå et lag dybere. I hans sange eksisterer der altid et budskab – som giver lytteren noget at tænke over.

Med sin nærværende, varme vokal, melodiske kompositioner og sofistikerede produktion, inviterer Louis Anton publikum ind i et univers, hvor følelser får plads, og forbindelsen til det menneskelige står i centrum.
Placeholder image
Skip to Content