PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Out of Office: Tirsdagspunk - POETRY + Molly

Den 22. juli er der fri entré når Out of Office inviterer til Tirsdagspunk i Byhaven, hvor POETRY og Molly giver koncerter. Rasmus Hostrup varmer haven om med et DJ-sæt inden. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 17.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Tirsdag
22. jul 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
DJ Rasmus Hostrup
Spinner punk du kender og punken du ikke kender. Lokal som national som international. Den hurtige og den langsomme (ja, den findes!). Har Være resident på Sway (Århus), Riesen og også gæstet Byhaven tidligere.
Placeholder image
POETRY
POETRY reflekterer over følelser af dissonans, frustration og angst og omskriver dem til noget katartisk og livfuldt. Deres musik tilbyder et fristed midt i kaosset og finder skønhed i forvirringen, hvor den fremhæver glimt af optimisme i en virkelighed, der er alt andet end poetisk.

De fire venner fra Malmö væver en kakofoni af genrer ind i deres lyd, med en tydelig slægtskab til bands som Sonic Youth, The Strokes og Placebo. POETRY er hårdtslående indie, når det er bedst – råt, ubønhørligt og uforfalsket ærligt.
Placeholder image
Molly
Molly er et dansk punk-/rockband dannet i 2011. Bandet spillede deres debutkoncert på den københavnske punkbar ‘Floss’ i 2012 og udgav få måneder senere en 7” vinyl med udvalgte sange fra koncerten. Efter udgivelsen af deres andet album ‘Peach Melba’ og singlen ‘Bagu Bagu’ i 2015, høstede bandet en enorm opmærksomhed herhjemme, men også internationalt.

I kølvandet på en række senere udgivelser og bookinger på bl.a. Roskilde Festival, Spot Festival, Pop Revo samt en række turnéer og festivaler i EU, UK og endda en headliner tour i Brasilien har flere indflydelsesrige musikmedier fået øjnene op for det danske rockband.

I 2019 udkom EP’en ‘MOLLY’ via Party In Your Head Records. Udgivelsen blev fulgt op med en headliner-tour i Brasilien (10 koncerter på 11 dage) samt nogle udvalgte shows i Danmark og Norge, hvorefter bandet blev enige om at tage en pause efter 8 års intenst arbejde, turneer og et højt kreativitets- og produktionsniveau. I 2024 vendte Molly så tilbage efter næsten 5 års pause og udgav deres 4 Album 'Charter'. Malte Hill og co. har gennem årene virkelig fået formet og poleret deres udtryk og fundet frem til deres helt egen distinkte sound. Deres sange kommer altid direkte fra hjertet, og uanset om de rammer dig som et knytnæveslag i ansigtet eller en af deres mere eftertænksomme sange, vil du altid finde en god melodi i centrum af det hele.



Placeholder image