PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: movement shaped like a heart presents: crushing + ASTA + Astrid Friberg

Den 27. august er der fri entré, når det Aarhusianske pladeselskab og kunstnerkollektiv movement shaped like a heart rykker ind i Byhaven og præsenterer koncerterne med crushing, ASTA og Astrid Friberg. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 18.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Torsdag
27. aug 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré
crushing
Crushing spiller umiddelbar, støjende og primitiv guitarmusik. Med høj hastighed i både udtryk og tilgang destillerer de følelserne af nuet til en hårdtslående emo-screamo, noise rock cocktail, som er lige så catchy, som den er støjende. Projektet er en ærlig, både humoristisk og smertefuld, graven i åbne sår, der blotlægger intime usikkerheder omkring krop, sex, længsel og sorg.
Placeholder image
ASTA
ASTA er eksplosiv rock blandet med experimenterende havfruepunk. Den unge alternative trio blev dannet i København af Asta, Lasse og Mikkel. Deres besættelse af støjende guitar, buldrende trommespil og skæve vokaler forløses i katartiske og højenergiske koncerter. Med en alt eller intet attitude og følelserne uden på tøjet, trækker de fra rock, punk, spoken word og avantgarde i en rå og kantet sammensmeltning.
Placeholder image
Astrid Friberg
Astrid Friberg er en sanger, sangskriver og guitarist, hvis sange udspringer af en blanding af alternativ folk og pop. Astrids baggrund indenfor jazz og kor har formet hendes udtryk, der karakteriseres af store melodiske forløb, omhyggelige arrangementer og kompakte, personlige tekster, som alligevel bevarer en umiddelbar tilgængelighed. De seneste par år har hun arbejdet på at skrive og producere sange med udgangspunkt i vokal og guitar; et instrument, hun blev inspireret til at spille efter at have lyttet intenst til kunstnere som St Vincent, Madison Cunningham og Joni Mitchell.
Placeholder image
Skip to Content