PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: miaw + shinyhunt

Den 9. maj er der fri entré til koncerterne med miaw og shinyhunt i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Fredag
9. maj 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
miaw
miaw er en cross-pop-duo, der spiller 'UK Bass'-inspireret dekonstrueret klubmusik, som ligner 'Sega Bodega' og 'Pink Pantheress', iblandet shoegaze og 90'er-triphop. Bestående af Frederik Bruun og Liza Dries fra Danmark og Holland bruger de to producere hurtige breakbeats, arpeggierede synthesizere og uortodokse samplingteknikker til at skabe en lyd i krydsfeltet mellem et remix og en popsang.



Deres debut-EP, udgivet på det danske undergrundslabel Petrola 80, har modtaget adskillige airplays gennem internationale radiostationer som BBC6, 1Live og P6.
Placeholder image
shinyhunt
Det københavnske indierockband shinyhunt består af kæresteparret Signe Christoffersen og Frederik Winther Barkholt og deres gode venner Mads Elsig Pedersen og Mads Refshauge. De er aktuelle med deres andet album – 'sea-salt ice cream' – et album bestående af 10 tracks skrevet med store, amplificerede følelser, hvor minderne fra en forladt barndom, den igangværende ungdom og håbet for fællesskabet og en lysere fremtid udforskes. Med luftige vokaler og fuzzede guitarer inviterer shinyhunt lytteren ind i et nostalgisk univers, inspireret af 90'ernes alt-rock og 00'ernes sentimentalitet.
Placeholder image