Byhaven: Maurice

Maurice sørger for den vildeste onsdagsfest, når han den 27. juli spiller i Byhaven.
Byhaven åbner kl. 15.00 og koncerterne starter sædvanligvis kl. 19.00

Maurice
Han startede sin karriere som kun 14-årig og har siden udviklet sig til at være en sangskriver, der altid søger mod nye musikalske strømninger, og omfavner det nyeste af det nyeste med hans lyd og tekstunivers. Med Maurice får du højt humør, god stil og masser af energi på scenen.

Er du trofast bruger af TikTok, er Maurices videoer stensikkert dukket op i dit feed. På det sociale medie har den unge sanger og rapper på det sidste lavet videoer med genkendelige situationer, hvor man bliver busted. Den underliggende sound bite til videoerne har været et uudgivet track, der har affødt frustrationer i kommentarsporet. Men nu bliver tracket ’Busted’ med Maurice og Papito officielt udgivet. Maurice er dygtig til at benytte TikTok til at promovere sin musik, hvor der i skrivende stund er over 750 videoer, der har brugt sound biten. Om tracket udtaler Maurice og Papito: ”Sangen handler egentlig om en kvinde, der bliver busted i at være utro. Men det at blive busted kan jo tolkes i mange sammenhænge, så vi har promoveret den på TikTok inden release ved at bruge sound biten til at vise situationer, hvor man kan blive busted. Og så nævner vi jo også direkte i sangen, at man kan klikke på vores soundp å TikTok, hvilket er meget sjovt”.