PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Kayak + Jens Konrad

Kayak og Jens Konrad spiller koncert i Byhaven den 13. august. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Tirsdag
13. aug 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Kayak
Det debuterende band Kayak har indtaget en plads på den danske popscene, der endnu ikke er fyldt ud.

Konstellationen består af Eva Berghamar, Carl Magnus Olsen og Albert Odgaard - tre venner som skriver dansksproget indie-pop med den gode sangskrivning i centrum.

Lyden af Kayak er stor og teatralsk men samtidigt også intim og nedbarberet. Det er et univers indhyllet i synth-lag, luftige vokaler og eksperimenterende guitarroller, og her agerer Berghamars tekster anker for lytteren; med et insisterende nærvær italesættes de sværeste, største og mest modstridende følelser med et underspillet og direkte sprog.

Med en nysgerrig tilgang til produktion bestræber bandet sig på at undersøge rammerne for deres egen genreforståelse - men under overfladen gemmer sig hele tiden en kærlighed til den gode, klassiske popsang.

Kayak vil udfordre den gængse pop-lytter. Men Kayak vil også gribe dig; midt i de følelser, du måske ikke vidste du havde - eller som du måske ikke vidste at du ikke er alene om.
Placeholder image
Jens Konrad
Jens Konrad er ingen nybegynder i musikverdenen. Som tidligere forsanger i det engelsksprogede alternative pop/rock band SENSO, der har optrådt på både Roskilde og Spot Festival, og medlem af den elektroniske duo Lyra Valenza, har han allerede markeret sig med en unik musikalsk stil. Nu afslører han sin nye musikalske identitet med sit soloprojekt og har netop udgivet sin anden single, "Stjernesjæl".
Placeholder image
?>