PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: K4BZ + FRSLV

Den 27. maj er der fri entré til koncerterne med K4BZ og FRSLV i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Tirsdag
27. maj 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
K4BZ
K4BZ er en ung kunstner med en gammel sjæl. Selvom han stadig er i begyndelsen af sin musikalske rejse, skriver han med en tyngde og klarhed der afslører en dyb forståelse for den verden han bevæger sig i. Hans melodiske trapunivers er båret af tekster om pres, fokus og loyalitet, leveret med en intensitet der mærkes. Efter et supportshow med ZULOO i Lille VEGA står K4BZ nu klar til at tage næste skridt, når han til maj spiller sit første solo-show i Byhaven. Med et selvskabt udtryk, et ærligt visuelt univers og et publikum i ryggen som har opdaget ham gennem TikTok og livescenen, er fundamentet lagt. Der er ikke tale om en hurtig opblusning, men om en artist der bygger noget med holdbarhed.
Placeholder image
FRSLV
Der er en uro i FRSLV’s musik som driver det hele fremad. En rastløs energi der mærkes i både flowet, leveringen og de melodier han bygger sine vers omkring. Med rødder i Næstved og en pen der balancerer mellem teknisk overskud og melodisk nerve, har han hurtigt markeret sig som en af de mest fokuserede nye stemmer i dansk rap. Det handler ikke om genrer. Det handler om bevægelse. I maj træder FRSLV op på scenen i Byhaven. En optræden der markerer et nyt kapitel i rejsen for en artist, der har brugt de seneste år på tålmodigt at bygge sit fundament. Få uger forinden spiller han til Gadefesten i Næstved foran tusindvis af mennesker i sin hjemby – et øjeblik der både samler og sender ham videre. Med en DIY-mentalitet, en ærlig og målrettet tilstedeværelse på sociale medier og et publikum der vokser med hver udgivelse, bevæger han sig støt mod et aftryk der kan mærkes.
Placeholder image