PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: JEFF3 + Mwah

Byhaven åbner igen den 25. april med et gigantisk brag af en fest, hvor den fabelagtige rapper JEFF3 er første act på scenen efterfulgt af DJ-trioen Mwah, der består af DJs øre snu, SUE SIX og Følsom. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerten starter kl. 19.00. Baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Fredag
25. apr 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
JEFF3
Jeff voksede op i Tingbjerg, spillede fodbold på højt niveau - både DK og i udlandet – mens han freestyle-rappede derhjemme med ’Boogielisten’ kørende på tv’et i baggrunden. Efter længere tids tilløb er han klar til at sparke sin solokarriere i gang. JEFF3 er 28 år gammel og har rødder i Ghana. Hans sange skildrer livet i alle dets mange facetter – fra uundgåelige udfordringer til ekstatiske stunder. Mange har hørt om Jeff, fordi han har været en aktiv del af Lamins rejse i musikbranchen. Både som hypeman og derefter på nummeret ’Ten Toes’, et nummer, der for indeværende har næsten en million streams. Siden april 2024 har JEFF3 jævnligt smidt freestyle-videoer på sine sociale kanaler, og videoerne har samlet set fået mere end 300.000 visninger på Instagram og TikTok.
Placeholder image
Mwah
Mwah er en trio af percy diggere og baselskere på en mission for at skabe sjove, sikre, energiske og befriende dansegulve. Bestående af de lokale DJs øre snu, SUE SIX og Følsom har de spillet på adskillige spillesteder og events, såsom Distortion, Jolene, Den Anden Side, STRØM med flere.

Sammen i Mwah, går energien op i en højere enhed - forvent et vaklende, sprudlende, fræk, funky, sexet udvalg af garage, UK funky, breaks, dembow og meget mere.
Placeholder image