PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: Humanoid Silhouette + Get Me a Badger

Copenhagen Jazz Festival 2024

I løbet af festivalens ti dage præsenterer Copenhagen Jazz Festival 2024 to daglige koncerter med fremadstormende navne fra den uafhængige dansk-nordiske musikscene under temaet Song X. De 20 gratis koncerter finder sted under det store kastanjetræ i Byhaven. Her kan publikum få selvsyn for den hyperaktive brudflade mellem den unge, uafhængige jazz og byens alternative musikscene.

Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 17.00 og 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Søndag
7. jul 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
Humanoid Silhouette
Humanoid Silhouette er en septet, der kan betegnes som symfonisk jazz for Fugazi-fans. En instrumental mosaik af klangidealer fra eksperimenterende jazz og alternativ rock. Genrerne er blevet fusioneret på EP’erne Mind Eats Body og Memories in a Shroud of Mist som udkom i 2020. Besætningen er blevet udvidet og bandet består nu af fire saxofoner, guitar, el-bas og trommer. I det nye septet-format introduceres der former og strukturer fra den moderne klassiske musik. Musikkens grundlæggende tema er selvforståelse, og alle de livsvilkår der gør, at man mister den. Det resulterende mørke og det blændende lys der opstår, når man har erkendt sit nederlag og er på vej videre. På vej videre mod at blive det menneske man gerne vil være, men som man lige nu kun kan se omridset af. Humanoid Silhouette gør konkrete følelser abstrakte.

Koncerten starter kl. 17.00
Placeholder image
Get Me a Badger
Headbangende punk-jazz, hjemsøgende droner og højenergisk powerrock. Get Me a Badger tør at udfordre genreskellene, og inviterer dig med på jagten efter den indre dyriske kraft. Get Me a Badger er en uforfærdet trio, der er på en mission. De er på jagt efter frihed, frygtløshed og instinktets kraft. Med en atypisk besætning og en energisk fusion af eksperimenterende rock og free-jazz, afsøger de hvordan musikken, og instrumenterne, kan bryde ud af deres konventionelle roller. Den frygtløse honninggrævling er ledestjerne når musikerne kaster sig ud i det ukendte, for at bringe dem selv, og lytteren, tættere på den indre dyriske kraft. Navnet Get Me a Badger er en reference til Honninggrævlingen der er kåret som dyrerigets mest frygtløse dyr i Guiness rekordbog. Musikken bliver på den måde en hyldest til frygtløsheden. Til at tage chancer, bryde ud af rammerne og turde udfordre sig selv.

Koncerten starter kl. 19.00
Placeholder image
?>