Den 10. maj præsenterer Høvl Bookings to koncerter med Systemfejl og FEJL MED PH i Byhaven, og der er som altid fri entré. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.
Høvl Bookings er et DIY-initiativ, hvor afkrogene af Københavns undergrund samles til lige dele pogo, dans og melankoli under åben himmel. Med ordet punk i dets allerbredeste forstand som rettesnor vil vi hive de mest interessante hjørner af Københavns undergrund frem i (dags)lyset. Høvl Bookings er en fejring af det skæve, det helt sorte og det totalt smadrede. Artister, der tør gå deres egne veje og musik for musikkens skyld.
Høvl Bookings er anti-kommercielle, anti-fascistiske, nogle gange anti-musikalske, med garanti for god dyster stemning.