PUMPEHUSET og Foreningen Musikbevægelsen af 2019 Præsenterer
Byhaven: FMB2019
Anne Eltard + Dear Anaïs + Freja Kirk

Musikbevægelsen af 2019 er en forening for kvinder, non-binære og transpersoner og arbejder for ligestilling mellem kønnene i musikbranchen. D. 11. september rykker de ind i Byhaven og inviterer til sensommerlounge, hvor alle er velkomne. 

Oplev Anne Eltard, Dear Anaïs og Freja Kirk live.

Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 17.00 - musikken starter kl. 18.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
11. sep 2024
dørene åbner
17.00
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré
Anne Eltard
Anne Eltard er en komponist og lydkunstner, der siden ungdomsårene i 80'erne har spillet guitar, violin, sunget, komponeret, loopet og produceret. Hun kan fejre mere end 40-år i musikbranchen, med et rigt, alsidigt og imponerende bagkatalog i ryggen.

Se frem til en koncert hvor der live i et mix af instrumenter, stemme og loop, skabes alt fra rolige, drømmende lydlandskaber, til det mere pågående. Giv slip for en stund og rejs med i et levende soundscape, der fører dig vidt omkring – fra rolige ambiente lydlandskaber til en verden i brand.
Placeholder image
Dear Anaïs
Dear Anaïs' musik er som et åbent brev til hendes fremtidige og fortid. Hvert nummer er et kapitel i hendes personlige dagbog, hvor hun reflekterer over livet, kærligheden og tab. Gennem sin musik håber Anaïs at skabe et fællesskab af lyttere, der kan relatere til hendes sange og føle sig mindre alene. Ved at dele sine egne sårbarheder, ønsker hun at vise, at vi alle sammen kæmper med lignende følelser.
Placeholder image
Freja Kirk
Efter sin første dansksprogede single ”Hvad skal man kalde én som mig”, der handlede om at være fanget i gråzonen mellem mand og kvinde – og som gjorde sig bemærket på radio og i diverse medier og Tv-shows – er Freja Kirk nu tilbage med ny single, og lyden er hårdtslående og catchy. Det er en sang, hvis instrumental gør dig klar til gode tider, og med sin hudløst ærlige tekst ligger på lur for at flå dit hjerte ud. Oplev hende live i Byhaven d. 11. september.
Placeholder image
?>