PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Dagmars Bodegas Havefest

Den 26. juni rykker Dagmars Bodega igen ind i Byhaven med havefestlig hygge i solen - og alle er inviteret<3
I år præsenterer de en koncert med den danske jazzsanger, Veronika Rud, som vil komme og få selv de mest spændte fredagsskuldre til at sænke sig. Efter koncerten fyrer de op for en festlig quiz med gode præmier og fede hits.

Der er som altid fri entré, Byhaven åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 16.00. Yeerro serverer lækre gyros og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Program:
15.00 Byhaven åbner
16.00 DJ Søren Reith-Hauberg
17.30 Veronika Rud Trio
18.30 Quiz med Dagmars
20.00 DJ Nature Based Solutions

Fredag
26. jun 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
16.00
Pris
Fri entré
Veronika Rud
Veronika Rud er en dansk sanger og komponist fra Aarhus. I november 2024 debuterede hun med EP’en ‘Mens jeg venter’, og sidenhen har hun markeret sig på den danske jazzscene med flere prisnomineringer, stor opmærksomhed i radioen og nyligst den anmelderroste EP ‘Nothing’. Veronika Ruds musik er kendetegnet ved nærvær, improvisation og en balance mellem det skrøbelige og det legende - hvor musikalske traditioner møder elementer fra den moderne, nordiske jazzscene, americana og folkmusik.

Til Dagmars Havefest optræder hun i et intimt trio-setup med kontrabassist Elias Hp og Svend Winther.
Placeholder image
DJ Naturebased Solutions
DJ Naturebased Solutions spiler elektropop, endelig-sommer-bangers og alt man har brug for til solens sæson
Placeholder image
Søren Reith-Hauberg
Med fjorten års erfaring som musiker, producer og DJ har Søren RH været vidt omkring på klubber, festivaler og spillesteder, alene eller som en del af duoen Knuckle Walkers. Han bevæger sig ubesværet gennem 90’ernes dansevenlige og analoge house-lyd, som ofte blandes med mere kontemporær deep house, lo-fi, disco, UK garage og endda pop – altid med det gode groove som omdrejningspunkt.
Placeholder image
Skip to Content