PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Clovis + Anabel

Den 21. maj er der fri entré til koncerterne med Clovis og Anabel i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
21. maj 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Clovis
Clovis, født Osée Clovis Nkezabahizi, er en kunstner med en bemærkelsesværdig historie og et musikalsk univers, der sætter gang i både følelser og dansegulv. Med rødder i Burundi og opvækst i en flygtningelejr i Malawi, flyttede han som 12-årig til Danmark, hvor han fandt musikken som en vej til at udtrykke sig selv og skabe forbindelse til verden omkring ham. I dag er Clovis en spændende, ny artist på den danske musikscene, kendt for sin unikke fusion af afrobeat, amapiano og danske tekster. Clovis’ liveoptrædener er energiske, medrivende og uforglemmelige. Han optræder med liveband og professionelle dansere, der sammen skaber en festlig og autentisk koncertoplevelse. Med en mission om at sprede glæde og inspirere andre formår Clovis at forene kultur, rytme og historier i sin musik.
Placeholder image
Anabel
Anabel er en af de spændende nye stemmer på den danske musikscene. Med sin karismatiske vokal, smittende energi og et unikt mix af pop, R&B og hiphop er hun klar til at indtage scenen og skabe sit helt eget musikalske univers. Trods sin unge alder har Anabel allerede markeret sig med stærke udgivelser, en titelmelodi til biograffilmen SMUK og som en del af She Can Play-forløbet. Hendes musik kredser om modstandskraft og evnen til at vende livets udfordringer til styrke, og hendes liveoptrædener balancerer følelse og fest på en måde, der fanger publikum fra første tone.
Placeholder image