PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Candidates of Ebba + SEOULL

Den 10. juni er der fri entré til koncerterne med Candidates of Ebba og SEOULL i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
10. jun 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Candidates of Ebba
Den danske bedroom-alternative soul/pop-trio, Ebba, William og Mads, skaber musik med en sjælden kombination af enkelhed, dybe melodier og en varm, nostalgisk længsel mod fortiden. Med rødder i den intime bedroom-produktionstradition blander trioen organiske, følsomme soul-elementer med moderne pop-strukturer og et let alternativt twist. Sangene er præget af ærlige arrangementer, hvor hver tone og hver stemme får lov at trække vejret. De undgår overflødige lag og fokuserer i stedet på det essentielle: stærke, følelsesladede melodier, der hænger ved længe efter, at sangen er slut.
Placeholder image
SEOULL
SEOULL er et nyt band fra København bestående af Juliane Frederikke Klubien, Anton Kærsgaard Santesson og David Moreno Risell. Gruppen bevæger sig i krydsfeltet mellem det organiske og det producerede og henter inspiration fra moderne pop og R&B med fokus på stærke melodier og et nærværende udtryk. Deres musik udspringer af inderlige spørgsmål om kærlighed, konflikter og de relationer der er med til at forme os. Selvom SEOULL foreløbigt kun har udgivet to singler, kan publikum også opleve nyt og uudgivet materiale, som peger frem mod bandets kommende udgivelser og videre kunstneriske retning.
Placeholder image
Skip to Content