PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Anything Everything: Sensommerfest

Den 22. august er der fri entré når kultur- og musikfælleskabet Anything Everything rykker ind i Byhaven og inviterer til sensommerfest med fokus på nærhed og fordybelse. Vi åbner kl. 15.00, Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis også af de sædvanlige lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Eftermiddagen starter ud med rolige rytmer fra pulten, der giver plads til at dele sommerminder. Du kan også prøve lykken i tombolaen eller hænge et postkort op på sommertavlen, så vi kan forevige de bedste sommeroplevelser og koncerter.

Lineup:
16.00 - Jesper Olsen
17.00 - Phi Phi Dream Island
18.00 - Draber666
19.00 - DJ Spice
20.00 - Slush Eyes (live)

Fredag
22. aug 2025
dørene åbner
15.00
Showet starter
16.00
Pris
Fri entré
Slush Eyes
Når mørket falder på byder duoen Slush Eyes op til dans. Med én finger i vejret synger de sange om melankolske, euforiske byture, om tilværelsens syrede og ensomme øjeblikke og om kærligheden, der brister på en kold kantsten torsdag nat. Når Slush Eyes spiller, forvandler ensomhed og usikkerhed sig til ekstravagante tyggegummifarver, krystalklare melodier og uimodstålige beats. Som kontrast til lukkede cirkler på byens dansegulve og den kølige stemning på technoklubberne, kigger Mikkel og Kristoffer fra Slush Eyes tilbage til 90’ernes naivitet og uhøjtidelige fællesskab. De dyrker de klare, pastelfarvede melodier og storladne akkorder, samtidig med at der svæver en sortblå melankoli rundt i tyggegummilandskaberne. Det en slags Eurodance blandet med Nordic Noir og dansk ironi.

Sammen er de på én gang fjollede og big life. Og de skaber et rum, hvor der både er plads til at være blå og plads til at være på - hvor du med slushy eyes kan stikke én finger i vejret og lade dig opsluge i deres sukrede, neonfarvede og forløsende darkroom.
Placeholder image
Anything Everything
Anything Everything er et frivilligdrevet musikfællesskab, der laver inkluderende og nærværende arrangementer med formålet at samle eksisterende og nye kulturforbrugere om musikken. De har blandt andet lavet biografkoncerten ‘Screen Session’ i Empire Bio og en fysisk lytteklub på Dagmar Bodega.
Placeholder image