PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: Amalie Dahl's Breaking/Building Habits + Dubbeltrion

Copenhagen Jazz Festival 2024

I løbet af festivalens ti dage præsenterer Copenhagen Jazz Festival 2024 to daglige koncerter med fremadstormende navne fra den uafhængige dansk-nordiske musikscene under temaet Song X. De 20 gratis koncerter finder sted under det store kastanjetræ i Byhaven. Her kan publikum få selvsyn for den hyperaktive brudflade mellem den unge, uafhængige jazz og byens alternative musikscene.

Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 17.00 og 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
10. jul 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
Amalie Dahl's Breaking/Building Habits
Amalie Dahl er en danskfødt saxofonist, for tiden baseret i Oslo. Hun er kendt for sit energiske spil, distinkte sound og stærke integritet både som improvisator og komponist. Hun afsluttede sin uddannelse på Jazzlinja ved NTNU i Trondheim i 2021, og har siden studeret kandidatgraden Nordic Composing Musician ved RMC, NMH og HSM (2024). I 2022 udgav hun sit første album som bandleder, “Dafnie”, på Sonic Transmissions Records, som modtog flotte anmeldelser i ind- og udland. Bandet (Amalie Dahl’s Dafnie) er nu aktuelt med deres andet album “Står op med solen”, og turnerede i Nordeuropa i to uger. Hun er også at høre i andre bands og projekter som SUPERSPREDER, Treen, Dahl/Dalen/Søvik, Trondheim Jazzorkster m.fl. Den første September 2021 udgav hun sit første solo album, “Memories”, på Sonic Transmissions Records.

Koncerten starter kl. 17.00
Placeholder image
Dubbeltrion
Dubbeltrion er et musikalsk kraftcenter, der strækker sig på tværs af landegrænser og fremhæver mangfoldigheden i musikken. Sammensat af talentfulde musikere fra Sverige, Danmark og Estland er bandets kunstneriske vision forankret i et ønske om at bryde musikalske barrierer. Fra folkemusikelementer til eksperimenterende jazz søger de at skabe en dynamisk musikalsk rejse, der overrasker lytterne og udfordrer konventionen. Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved Dubbeltrion er deres unikke instrumentering: to saxofoner, to kontrabasser og to trommesæt. Dette skaber en tydelig klang, der forstærker deres mål om at skabe noget uventet og originalt.

Koncerten starter kl. 19.00
Placeholder image
?>