PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: 100barz presents: chrome! + Skomager + Danjoo

Den 25. juni er der fri entré, når pladeselskabet 100barz rykker ind i Byhaven og præsenterer koncerterne med chrome!, Skomager og Danjoo. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 18.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Torsdag
25. jun 2026
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré
chrome!
chrome! har allerede markeret sig med en eksperimenterende og særpræget lyd, der skiller sig ud på den danske rapscene. Han har været aktiv i lidt over fire år og har allerede opbygget et solidt bagkatalog. I november 2024 udkom albummet "Chrome’s Heart", hvor han introducerede en melankolsk og melodisk æstetik, som han videreudviklede på EP’en "zzZ" i 2025. Senere fulgte albummet "Fugleskræmsel", der blev taget godt imod og cementerede hans kunstneriske udvikling. I sommeren 2025 udgav han sammen med Skomager samarbejdsalbummet USL2 under 100barZ.
Placeholder image
Skomager
Skomager er en rapper fra Fyn, kendt for sin rage rap-stil og tunge beats, hvor satiriske tekster møder sårbare kærlighedstemaer. Inspireret af blandt andre Lil Uzi Vert og Young Thug balancerer han rå energi med en åben og relaterbar tilgang.

I 2024 udgav han "Kærlighed+Kaos", og siden fulgte det mere dybdegående album "Tungsindet", som har fået stærk respons for sin ærlighed og emotionelle tyngde. Sammen med chrome! udgav han desuden i sommeren 2025 albummet "USL2" og har med årene cementeret sig som en energisk performer med en kompromisløs og interessant tilgang til både lyd og tekst.
Placeholder image
Danjoo
Danjoo er en markant stemme i den nye danske hiphop med en trappet lyd og et stærkt, personligt udtryk. Som en del af kollektivet 100barz har han været med til at sætte sit præg på en generation af artister, der tør tænke anderledes og skubbe til genrens rammer. Han er aktuel med mixtapet "Modern(e) Trap", som er blevet taget rigtig godt imod og fremhæver hans evne til at forene moderne produktioner med et autentisk univers. Med et konstant fokus på udvikling og nytænkning fremstår Danjoo som en artist med klare ambitioner og blikket rettet mod næste niveau.
Placeholder image
Skip to Content