PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Blackbriar
Support: Forever Still

Blackbriar bringer mørk romantik og symfonisk goth-metal til Pumpehuset til efteråret

Bandet har siden deres begyndelse i 2012 langsomt men sikkert forvandlet sig fra spirende drømmere til en tryllebindende kraft. Med deres mørke æstetik, eventyrlige fortællinger og gotisk betonede lydunivers har Blackbriar skabt sig et unikt sted på den internationale metalscene.

Deres første store gennembrud kom med singlen “Until Eternity” i 2015 – en ægte fanfavorit, der for alvor satte dem på kortet. Med efterfølgende udgivelser som EP’erne ‘Fractured Fairytales’ (2016) og ‘We’d Rather Burn’ (2018) cementerede de deres særegne stil, der blander det melodisk smukke med det faretruende mørke.

I 2020 viste bandet styrken af deres dedikerede fanbase, da de crowdfundede debutalbummet ‘The Cause of Shipwreck’ – en æterisk rejse gennem mystik og melankoli. I 2023 blev Blackbriar ydermere signet af det legendariske label Nuclear Blast Records, hvor de senest har udgivet albummet ‘A Dark Euphony’, som blev mødt med stor anerkendelse fra både fans og kritikere. Albummet er et ekko af bandets fortsatte udvikling, der byder på en mørk og forførende blanding af gotisk rock, mytologi og eventyr.

Onsdag
12. nov 2025
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
265 Kr.
Support: Forever Still
Kendt for deres dynamiske lydunivers og energiske liveshows, kombinerer det danske powerhouse deres egen version af alternativ metal med betagende, melankolsk vokal. Med en unik blanding af tunge riffs og svævende melodier, skaber Forever Still en intens og medrivende atmosfære, som bliver hængende længe efter den sidste sang er forbi.

De sidste 10 år har Forever Still turneret Europa med bands som Lacuna Coil og Children of Bodom og har prydet scenerne på store festivaler som Summer Breeze, Bloodstock, Sabaton og Copenhell.

Denne aften kan du også opleve sange fra deres seneste udgivelse "The Line", nogle af dem spillet live for første gang, og få en unik smagsprøve på hvad fremtiden har at byde på fra Forever Still.

Placeholder image
Skip to Content