PUMPEHUSET og Luger Præsenterer
Allie X

Den canadiske popvisionær Allie X gæster København som en del af sin kommende “Serial Diva Tour” og spiller i Pumpehuset søndag den 4. oktober 2026.

“Serial Diva Tour” samler trådene fra Allie X’s markante karriere og præsenterer et liveformat, hvor hendes forskellige kunstneriske æraer smelter sammen. Publikum kan forvente en koncertoplevelse, der bevæger sig mellem det teatralske, det intime og det kompromisløst poppede – som at træde ind i flere versioner af Allie X på én gang. 

Allie X udgav senest albummet Happiness Is Going to Get You i november, som blev modtaget med stor ros og markerede et mere eftertænksomt og forløsende kapitel efter det ambitiøse Girl With No Face (2024). Hun har tidligere turneret med navne som Dua Lipa, Charli XCX og Troye Sivan og har optrådt på festivaler som Roskilde, Primavera og Mighty Hoopla. 

Med sin kompromisløse tilgang til både lyd og visuel identitet har Allie X etableret sig som en af moderne pops mest distinkte stemmer. Hun er kendt for at være dybt involveret i alle kreative aspekter af sit projekt – fra sangskrivning og produktion til visuel retning og æstetik. 

Søndag
4. okt 2026
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
305 Kr.
Skip to Content