PUMPEHUSET og Luger Præsenterer
4am Kru
SUPPORT + EFTERFEST: MWAH

Den britiske jungle-duo 4am Kru lægger vejen forbi København, når de torsdag den 22. januar 2026 indtager Pumpehuset med deres kompromisløse, energiske liveshow

4am Kru består af Howie og Stu, to livslange “music dudes”, der gennem årene har raffineret  deres lyd, indtil de fandt frem til det, der nu er blevet deres signatur: en eksplosiv,  kompromisløs blanding af tidlig 90’er-rave og jungle, leveret i et intenst liveformat. 

Siden de første lockdown-udgivelser har duoen skabt sig et ry som et af de mest autentiske og  kompromisløse acts på den elektroniske scene. Med et konstant flow af tracks, et  sveddryppende liveshow og opvarmningsjobs for bl.a. Chase & Status er de blevet et navn, der  får publikum til at gå amok, uanset om det er på klubgulvet eller foran arena-scener. 

Deres koncerter beskrives som en oplevelse i rå energi, hvor Howies live-drumming og Stus  beats smelter sammen til et lydinferno, der sender tankerne direkte tilbage til ravekulturens  vilde begyndelse, men med en nutidig kant, som har givet dem et dedikeret internationalt  publikum. 

Glæd dig til en aften hvor intensiteten og den ufiltrerede energi rammer Pumpehuset. 

Torsdag
22. jan 2026
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
245 Kr.
SUPPORT + EFTERFEST: MWAH
Allerede når dørene åbner, står DJ-kollektivet Mwah klar bag pulten og byder dig velkommen med det helt rigtige soundtrack.

Og festen er heller ikke ovre, når 4am Kru træder ned fra Kranscenen. Den fremadstormende trio, bestående af SUE SIX, Følsom og øre snu, stiller sig igen bag pulten nedenunder i Sort Sal og holder gang i dansegulvet.

Sammen er de på en kompromisløs mission: at skabe svedige, frigørende og trygge dansefester. De har allerede sat ild til dansegulvet på steder som Distortion, Smukfest, Karussel Festival, Byhaven og meget mere. Energien går kun opad når Mwah indtager pulten - forvent en wobbly, bubbly, cheeky, funky, sexy selection af bas- og percussion tunge floorfillers, der med garanti lægger dansegulvet ned.

Der er fri entré til efterfesten, som starter cirka 22.45, så inviter bare dine venner forbi.
Placeholder image
Skip to Content