PUMPEHUSET og HAVEN Festival og Beatbox Entertainment Præsenterer
Kamasi Washington

OBS! Opvarmning i Byhaven fra kl. 17.00 med DJ-set fra Vera og smagsprøver fra Haven Festival.


Den københavnske festival HAVEN præsenterer den fænomenale saxofonist Kamasi Washington i Pumpehuset den 3. juni. Festivalen løber af stablen til august, men arrangerer året rundt koncerter med særligt udvalgt kunstnere, hvoraf Kamasi Washington er en af dem.

Når jazzen møder Kendrick Lamar og det brede publikum
“I et årtusinde, der er stort set fraværende af noget nyt eller fængslende i jazz-idiomet, har (Kamasi) Washington netop frigjort en musikalsk og flerhovedet slange, der har et respektfuldt og intimt kendskab til fortiden og samtidig slår et stort slag for en håbefuld fremtid” – Chris Hoard, Variety.

Ovenstående kan virke som en noget pompøs beskrivelse fra den respekterede musikjournalist, men det er ikke desto mindre særdeles præcist, når der er tale om netop Kamasi Washington. Da han udgav sin tour de force af en LP ’The Epic’ i 2010, blev han omgående gjort til sin generations fakkelbærer inden for progressiv og improvisatorisk jazz, der ville åbne døren for et ungt publikum til en verden, de hidtil ikke kendte. Den unge orkesterleder, tenorsaxofonisten Kamasi, trækker hip-hop, klassisk, R&B og alle andre genrer ind i enhver yderlighed af, hvad jazz kan være, og fremfører det med et 10 mand stort orkester.

Californieren har de senere år gjort sig bemærket i andre sammenhænge end Washingtons udgangspunkt, jazzmusikken. Som en del af den nye musikalske bølge fra den amerikanske vestkyst, hvor jazzen blandes med alle typer musik, er Kamasi allerede nået langt uden for sit hjemlands grænser. Han har blandt andet lavet kollaborationer med notabiliteter som Kendrick Lamar, Thundercat, Snoop Dogg, Flying Lotus og Ryan Adams.

Kamasi Washingtons signing til det toneangivende pladeselskab Xl Recordings/Young Turks (Adele, The XX, King Krule, Radiohead) vidner også om et ønske om at arbejde utraditionelt, hvilket allerede har skaffet ham en masse nye begejstrede fans. Kamasi Washingtons næste album udkommer i år, og man kan forvente at høre store, hvis ikke hele dele af det, når han gæster Pumpehuset 3. juni. Eller når han betræder en af scenerne på Refshaleøen under HAVEN Festival den 10. august.

Kamasi Washington er en af de få artister, hvis musik rummer så mange nuancer, at to koncerter med ham ikke er for mange, nok nærmere for få, hvis man vil høste det fulde udbytte af hans univers.
Søndag
3. jun 2018
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
370 Kr. + gebyr
?>