pumpehuset presents
The Floor Is Made Of Lava
Fortress





Den 28. Januar udgiver bandet deres 3. single ”On The Ropes” fra albummet Kids And Drunks. Albummet blev flot modtaget hos anmeldere og blev kåret til årets danske album af iTunes redaktionen. Bandet var desuden nomineret til 2 Gaffa Awards.




I THE FLOOR IS MADE OF LAVA handler det om at gøre det. Om at gøre det uden at se sig tilbage. Om at stole fuldt ud på egen dømmekraft. Om gør-det-selv og om at gøre som det passer dig, for i bund og grund er der ikke andre end dig selv til at indfri dine ønsker.

THE FLOOR IS MADE OF LAVA er opvokset i middelmådighedens og de lave forventningers hellige navn. Opdraget af deres mødre, fædre, lærere og land. Opvokset og formet i udkanten af et forlængst glemt rige. Derude hvor vinden, havet, markerne og absolut-ingen-tolerance-folket fra de golde og tomme gadehjørner og tilrøgede barer har sat sine dybe spor i mentaliteten.

Så hvad så nu? Alle gode gange tre? Ja, nu er det i høj grad tilbage til udgangspunktet med gør-det-selv-mentaliteten. For på den nye tredje plade, udsendt på Target Records, produce-ret af bandet og mixet af Mads Nørgaard, er der ikke kun tekstmæssigt søgt indad – også arbejdsklimaet og formen signalerer selv- og velgjort. Det vil sige minimal indblanding fra ude-frakommende under indspilningerne, som er foregået i bandets kombinerede øvelokale, bar og studie – Max Peber, HQ.

På deres trejde album 'Kids & Drunks' fra efteråret 2012 (som i hvem sandheden skal høres fra) viser de én gang for alle, at her er tale om et band, der er født med opsmøgede ærmer og blikket fastlåst på målet om at lave lige så vedkommende og langtidsholdbar rock, som de plader, der inspirerede dem til selv at samle instrumenterne op i sin tid.

Således tages der livtag med den rodløse opvækst, der stilles spørgsmål ved, hvad det vil sige at være dansker, ligesom der søges svar på linjen ”If I’m part of a new generation, when should I feel like I’m holding the future?” og udføres et realitetstjek omkring rollen som ung mand i disse tider. Og hvordan er det lige, man passer ind og skiller sig ud på samme tid?

For sandheden og den altafgørende selvindsigt har altid blæst derude et sted i den ruskende og ubarmhjertige vestenvind.

Så glæd dig til at opleve et af dansk rocks stærkeste livenavne d. 19. april i Pumpehuset

Supporten leveres af FORTRESS, et københavnsk baseret heavy rock orkester! De spiller episk og energiladet hård rock/heavy med et glimt i øjet, inspireret af 70‘erne og samtidens lyd. Tænk Thin Lizzy møder Red Fang. FORTRESS har over det sidste halve års tid, spillet en række succesfulde koncerter i København. Blandt andet som opvarming for SPECKTORS, til en legendarisk koncert i Pumpehuset. En enkelt afstikker til Musikhuzet på Bornholm, er det også blevet til. I skrivende stund lægges sidste hånd på en debut EP, i samarbejde med og under kyndig vejledning af Pato Siebenhaar fra københavnske Black Cheese Records.
19 Apr 2013
Doors open
20.00
Show start
21.00
Price
160 Kr. + gebyr
Fortress
Placeholder image
?>