pumpehuset presents
Byhaven: Velvy + Nina and Alfred

Den 10. juni er der fri entré til koncerterne med Velvy og Nina and Alfred i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

10 Jun 2025
Doors open
15.00
Show start
19.00
Price
Free entrance
Velvy
I et distorted clash imellem den ultra-kontrollerede popproduktion, overmanipulerede instrumenter og Laura Teglbjærgs både intime og intense vokal skaber Velvy deres eget popunivers. Historiefortælliger om eventyrlige væsner blandet med ustyrlige og forvirrede følelsesudbrud slører grænsen imellem cute- og weirdness. Den legende skabelsesproces smitter af på de både sonisk og følelsesmæssigt omskiftelige sange, der trækker tråde til både electronica, rock og improviseret musik med et fundament i moderne popæstetik.

Velvy udgav deres debut-EP “The Room We Lived In” i november 2024.
Placeholder image
Nina and Alfred
Med en kunstnerisk tilgang præget af surrealisme og stærk improvisatorisk sensibilitet skaber duoen musik, der er lige dele legende og oprigtig. De søger konstant nye metoder og lydlige udtryk, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Deres møde var et lykketræf: to musikalske tvillinger, forenet af en fælles vision om at udfordre vores forståelse af verden samt evnen til at bøje indierockens rammer.

I foråret 2025 udgav de deres debut-EP I Guess I’m Just A Gnome, som hurtigt fangede opmærksomheden hos Soundvenue, Bands of Tomorrow og Undertoner.



Placeholder image