pumpehuset presents
Byhaven: Shady Nasty (AU) + Skt. DeLarge

Den 22. august er der fri entré til koncerterne med Shady Nasty og Skt. DeLarge i Byhaven. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

22 Aug 2026
Doors open
15.00
Show start
19.00
Price
Free entrance
Shady Nasty
Shady Nasty er en dirrende blanding af punkenergi, støj og storbyuro. Med kantede rytmer, dissonante guitarløb og en rå nerve, der konstant truer med at eksplodere, bygger trioen et lydunivers, hvor rastløshed og melankoli går hånd i hånd. Deres musik bevæger sig mellem det klaustrofobiske og det euforiske, båret af en særpræget vokal og en kompromisløs trang til at rive sangene ud af deres egne rammer. Med rødder i Sydney trækker Shady Nasty tråde til navne som King Krule og Show Me The Body, men vrider inspirationerne ud af form og efterlader et udtryk, der er fuldstændig deres eget.

Placeholder image
Skt. DeLarge
Rapper/producer Skt. DeLarge er før blevet kaldt ‘noget så sjældent som en original i hiphop-land’ og har imponeret og overrasket den danske undergrundsscene siden 2020 med sin ekspressive men eftertænksomme blanding af alternativ rap, noise og digital hardcore. Hans satiriske iscenesættelse og eksperimenterende, forvrængede musiske univers er gennemsyret af vrede og skrøbelighed, hvor med han angriber emner som toksisk maskulinitet, fremmedhad, kapitalisme og ukritisk populærkultur. Tilbage står en person der råber af en ødelagt verden, han ved at han selv er med til at smadre.
Placeholder image
Skip to Content