PUMPEHUSET og Envol productions Præsenterer
Big Ocean

Sydkoreas første hørehæmmede boyband koncertdebuterer på dansk jord i Pumpehuset den 12. juli 2025

Big Ocean er det første hørehæmmede boyband fra Sydkorea og består af de tre medlemmer Lee Chan-yeon, PJ og Kim Ji-seok, som hver især bidrager med deres egne unikke udtryk og talenter. De debuterede den 20. april 2024 med singlen "Glow", der faldt sammen med Day of Persons with Disabilities i Sydkorea og understregede gruppens stærke budskab om inklusion og repræsentation.

Koncerten i Pumpehuset bliver en anderledes og rørende oplevelse, hvor publikum får mulighed for at mærke, hvad der gør Big Ocean så særlige. Som døve og hørehæmmede kunstnere formår de at skabe en intens og nærværende stemning på scenen, hvor musik, følelser og energi smelter sammen gennem chant sign – en særlig form for tegnsprog, der indgår som en del af deres optræden og udtryk.

De tre medlemmer bidrager hver især med stærk personlighed og kunstnerisk styrke. PJ er kendt som gruppens følelsesfulde hovedvokalist, der har rørt mange med sin solosang. Kim Ji-seok imponerer som hoveddanser med en kraftfuld tilstedeværelse og en sanselig energi, og  Lee Chan-yeon, gruppens hovedrapper, er altid i tæt kontakt med publikum og har desuden en aktiv rolle i at skrive teksterne til deres musik.

Koncerten bliver gruppens første på dansk jord, og det bliver en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Publikum kan se frem til en helt ny måde at opleve performance og fællesskab på.

12 Jul 2025
Doors open
20.00
Show start
21.00
Price incl. fee
fra 340 Kr.