PUMPEHUSET og CPH:DOX og Strøm Festival Præsenterer
BAR25 -Tage Ausserhalb der Zeit

OBS: vær opmærksom på, at der er to billettyper: en som giver adgang til grill, Bar25 filmen, post film-techno OG Buraka Som Sistema (200 kr. + gebyr) eller en billet som kun giver adgang til grill og film (150 kr. +gebyr). Begge kan købes via billetlinket til højre.
- Filmen om 4 mennesker, der i en strøm af bohemeliv, altoverskyggende kærlighed til musik og energi uden ende, omdanner et faldefærdigt, smadret område ved Spree i midten af Berlin til et legendarisk, skelsættende eventyrland!

Langt væk fra samfundets normer og konventioner blev Bar25 i Berlin dén smeltedigel, hvorfra den kultur, energi og skørhed vi i dag opfatter som Berlin udspringer. Dokumentaren ’Bar25 – Tage außerhalb der Zeit’ følger skaberne bag og torsdag den 15. august er vi stolte over, at kunne præsentere filmen for første gang i København. Filmen vises i samarbejde med Pumpehuset, CPH:DOX og Strøm.

Filmen er en eksplosion af følelser, ravekultur, rytmer og berlinerliv og lukker tilskueren ind i den verden af diversitet, intentionalitet og kreativitet, der kendetegner Berlin. Det er intet mindre end en fantastisk film, som Pumpehusets bookere personligt har hentet hos skaberne i Berlin, og som, efter at have begejstret både CPH:DOX og Strøm, nu endelig vises for København.

Billetprisen dækker over en helaftensbegivenhed og inkluderer efterfølgende festaften med Buraka Som Sistema og danske Yo Fok. Det portugisiske sound system et musikkollektiv, der i samme grad har tegnet den internationale, festgale og grænseoverskridende festkultur, som filmen omhandler.

Vi starter i Pumpehuset med tyske grillpølser, old school berliner techno og masser af øl og Sekt på Pumpehusets terrasse. Derefter går turen i samlet flok til Palads, blot 200 meter derfra, hvor filmen vises. Senere er det retur til Pumpehusets terrasse, hvor der vil være mere old school berliner techno (nu lidt højere) og en del flere øl og del mere Sekt, inden dørene åbnes til Buraka Som Sistema og det københavnske Yo Fok crew.

PROGRAM:
18.00: Tyske grillpølser, øl og Sekt i Pumpehuset. Old School Berliner Techno.
18.45: Afgang til filmvisning - 200 meters gang.
19.00: Filmvisning.
21.00: Retur til Pumpehusets terrase. Old School Berliner Techno. Nu lidt højere. En del mere øl og en del mere Sekt. (kun med billet til Bar25 + Buraka)
22.00: Doors til Buraka Som Sistema. Go nuts. (kun med billet til Bar25 + Buraka)
15 Aug 2013
Doors open
18.00
Show start
18.00
Price
200 Kr. + gebyr
?>