PUMPEHUSET and All Things Live presents
Ziggy Alberts

Der er masser at glæde sig til, når Ziggy Alberts for første gang siden 2018 besøger Danmark på sin REWIND TOUR, hvor han både kigger tilbage på sit solkyssede bagkatalog med en setliste, der byder på fanfavoritter, og spiller sange fra sit længeventede nye album DANCING IN THE DARK, som udkommer i næste måned.

Alberts folk-influerede lyd er ærlig og personlig, og er blevet sammenlignet med navne som Ben Howard og Jack Johnson. Lyden komplimenteres af hans lyriske univers, der oftest har udgangspunkt i hans forhold til sine medmennesker, naturen og planeten – emner der står den 28-årige musikers hjerte nært.

På det nye album placerer Alberts sig i en genre, som hans selv definerer som ”Future Folk”: “the album is a blend of the honest and raw, with the smoothness and touch of synthesised soundscapes, intentional tuning and programmed organic samples... that reflects accurately the range of experiences we are having as humans in our current world.” Albummet bliver, som dets forgængere, udgivet på Ziggy Alberts eget label Commonfolk Records.

Ziggy Alberts har med sin bjergtagende storytelling, oprigtige sangskrivning og dragende liveshows betaget publikum på hele kloden, og han spillede også en komplet udsolgt koncert i Lille VEGA, sidst han besøgte København. Til maj indtager den talentfulde australier nu Pumpehuset med sit solskins-folk.
14 May 2023
Doors open
19.00
Show start
20.00
Price
235 Kr. + gebyr
?>