PUMPEHUSET and Live Nation presents
Seun Kuti & Egypt 80

Koncerten med Seun Kuti & Egypt 80 er desværre udskudt. På nuværende tidspunkt er der ikke et nyt tidspunkt på plads, men billetkøbere modtager direkte besked fra Ticketmaster, når tidspunktet er på plads. Spørgsmål vedr. udæsttelsen bedes henvendes til Ticketmaster. Seun Kuti & Egypt 80 udtaler om udsættelsen: "Seun Kuti will not be able to perform in Copenhagen on the 23rd of May, because he is involved in a legal case which we hope will be resolved soon but which does not allow the artist to be among us, together with his band , Egypt80."

Seun Kuti, yngste søn af afrobeat-legenden Fela Kuti, kommer til Pumpehuset sammen med det legendariske band Egypt 80.

Som søn af en af tidens største afrobeat-pionerer, Fela Kuti, har Seun Kuti brugt det meste af sit liv på at bevare og videreføre sin fars politiske og musikalske eftermæle. Sean Kuti blev født i 1983. I en alder af 5 år begyndte han at vise interesse for faderens musik og allerede som 9-årig begyndte han at optræde som åbner til Fela Kutis shows, hvor han sang på nogle sange med Egypt 80 inden Fela indtog scenen.

Omkring 12-års alderen begyndte Seun Kuti at spille saxofon og percussion og blev officielt en del af Egypt 80. Da Fela gik bort i 1997 blev Seun udnævnt som frontmand i gruppen og har båret denne titel lige siden. Seuns shows har altid være en blanding faderens legendariske sange og hans egne. Selvom Fela aldrig optrådte med sine indspillede sange, så følte Seun at det var vigtigt at disse kompositioner også blev spillet foran et live publikum og tog dem med i sit eget set. Hen ad vejen begyndte han at give sangene sit eget aftryk og gravede dybt ned i de afrikanske traditioner for at gengive kontinentets kampe og kulturer.

I 2008 udgav Seun Kuti sit debutalbum, men det var først i 2011 med ’From Africa With Fury: Rise’ at han fik sit store gennembrud. Siden da har Seun Kuti turneret verden rundt sammen med Egypt 80. Deres shows kan ofte vare flere timer og er spækket både med passager af intens improvisation og de mere kompositionerede af slagsen. Når Seun Kuti & Egypt 80 indtager Pumpehuset til maj bliver det en aften med afrobeat i den traditionelle forstand og afrikanske rytmer der med garanti får gang i publikum.
23 May 2023
Doors open
19.00
Show start
20.00
Price
325 Kr. + gebyr
?>