PUMPEHUSET and Live Nation presents
SAINt JHN

Desværre blev koncerten med Saint JHN på Pumpehuset i fredags aflyst pga akut sygdom. Sidenhen er resten af den europæiske tour blevet udskudt. Vi arbejder lige nu på højtryk på at finde en ny dato til en koncert i efteråret. Hold dig løbende opdateret på www.livenation.dk samt via Live Nations sociale medie platforme. Ønsker du at refundere din billet, skal du henvende dig til Ticketmaster kundeservice tlf. 7015 6565.


Det bliver vinterens vildeste hip-hop-fest når SAINt JHN indtager Pumpehuset fredag 7. februar. SAINt JHN er en frembrydende Brooklyn-rapper/ sanger med en sofistikeret og dynamisk tilgang til hip-hop-genren. Han høster anerkendelse for sin særegne stil med harmoniske hooks og en næsten filmisk fremtræden. I et rap-landskab, der de seneste år har været kendetegnet af mumble-rap og tung brug af autotune, har SAINt JHN fundet sin flavor. Om sin musikalske stil diger han selv: ”I don’t know how to describe the music I make, don’t know what genre it belongs to and I don’t exactly care.” Han har gennem sin opvækst været kastebold mellem sin mor i New York og sin far i det lille caribiske land Guyana. På den amerikanske østkyst blev SAINt JHN eksponeret for hiphop og navne som Jay-Z, The Lox og Dipset, mens tiden i Georgetown gik med fordybelse i caribisk soca-musik, og reggae/dancehall-navne som Buju Banton og Beenie Man. Disse inspirationskilder afspejles i musikken og har givet SAINt JHN en bred vifte af virkemidler i forhold til flow og levering.

Efter forgæves at have forsøgt sig med en række mixtapes som soloartist, kastede SAINt JHN sig ud i en sidegesjæft som sangskriver for bl.a. Rihanna, Usher, Joey Bada$$, m.fl. Det viste sig at være en afgørende beslutning i jagten på at udleve ambitionerne solo. Da branchen begyndte at få øjnene op for den talentfulde rapper. I 2018 udkom debutprojektet ’Collection One’ og på efterfølgeren ’Ghetto Lenny’s Love Songs’, der landede i 2019, udfolder SAINt JHNs for alvor sit talent og viser et potentiale til at blive en af hip-hoppens store stjerner i fremtiden. Efter at have udsolgt Ideal Bar sidste år kan SAINt JHN igen opleves på dansk jord når han indtager Pumpehuset til februar.
7 Feb 2020
Doors open
20.00
Show start
21.00
Price
225 Kr. + gebyr
?>