PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: Maraton + M. Takara & Carla Boregas











Copenhagen Jazz Festival og Pumpehuset slår dørene op til en vildtvoksende musikalsk oase midt i storbyjunglen fra 24. juni til 9. juli. Kom ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ og mærk luftbølgerne af grænsesøgende, nyskabende og til tider totalt udsvævende musik.



Byhaven ligger i Studiestræde og har åbent hver dag fra kl. 15:00 under Copenhagen Jazz Festival, så læg vejen forbi for at tage et break og tanke op på festivalstemning, street food fra Hooked og et køligt, velvalgt drikkevaresortiment.

Byhaven åbner kl. 15.00
Maraton feat. Oliver Hoiness spiller kl. 17.00
M. Takara & Carla Boregas spiller kl. 19.00

Maraton feat. Oliver Hoiness
Kl 17.00
Kom med på en meditativ rejse gennem ukendte landskaber; fra den vilde regnskov til de islandske fjelde, når det DMA-vindende band Maraton inviterer til koncentreret lytning, spontan energi, overraskelser og bevæget rolighed. De fire musikere kommer med vidt forskellige baggrunde fra rock, elektronisk musik og hip hop til freejazz og kendes fra så vidt forskellige bands som Athletic Progression, Caktus, Vi Leger Musik med flere. Maraton udgav i maj 2021 deres selvbetitlede, anmelderroste debut-album, på improvisations-labelet Barefoot Records, som de vandt en DMA Jazz for. I Byhaven vil bandet dele deres eksperimenterende rum og opdagelser med publikum og skabe musik i nuet baseret på mod og nysgerrighed. Maraton er Maria Dybbroe – saxofoner, klarinetter, vokal, Christian Møller Haase – synths, elektronik, vokal, Lasse Sonne – synth, klaver, vokal og Jonathan Jull Ludvigsen – trommer, samples, vokal, special guest: Oliver Hoiness – guitar.

M. Takara & Carla Boregas (BRA)
Kl. 19.00
Brasilianske M. Takara og Carla Boregas udgav sidste år den kosmiske “Linha D'Água”, der blander improviseret percussion med spooky elektronik. Trommeslager Mauricio Takara er en evig udforsker af rytmiske regioner og alskens elektronik med udgangspunkt i São Paulo eksperimenterende jazzscene, hvor han spiller i São Paulo Underground med Rob Mazurek og har delt scene med Pharoah Sanders, Damo Suzuki, Yusef Lateef, Joe Lally (Fugazi), Naná Vasconcelos m.fl. Multiinstrumentalist Carla Boregas er født og opvokset i São Paulo. Hun er særligt interesseret i de sammenstød og nye situationer, der opstår i mødet mellem elektronik og akustik, som hun udforsker via synthesizere, bas og samples med fokus på klangfarver og gentagelser. Boregas’ var med til at danne genrebrydergruppen Rakta og er medlem af kunstnerduoen Fronte Violeta.











5 Jul 2022
Doors open
15.00
Show start
17.00
Price
Free entrance
?>