PUMPEHUSET Præsenterer
Farveblind

Farveblind blev hurtigt kendt i den danske undergrund for deres intense og energiske live-performance. Rygtet spredte sig omkring den Aalborgensiske hårdtslående elektroniske duo og resulterede i shows på Roskilde Festival og hele fem koncerter på SPOT festival i 2017. Herefter åbnede dørene sig til udlandet og duoen brugte det meste af 2018 på at spille på anerkendte internationale showcases som MENT i Slovenien, Reeperbahn i Hamburg, By:larm i Oslo, Prague Nouvelle, Europavox Wien, Ja Ja Ja i Berlin, Nordic Delight Amsterdam og sågar shows i både Kina og Thailand, og hele Europas branchefestival Eurosonic.

For at understrege seriøsiteten af dét, som den danske duo beskriver som “Farveblind 2.0”, har de teamet up med den legendariske producer & mixer Steve Dub. Steve skabte et navn for sig selv gennem den britiske undergrundsscene i 90’erne og har arbejdet med nogle af de mest indflydelsesrige kunstnere gennem de sidste 20 år. Blandt andet har Steve Dub arbejdet intenst og loyalt med artister som The Prodigy, The Chemical Brothers, Moby og New Order, hvilket har gjort, at han har kunne stå som afsender af seks nummer et albums i UK, ti millioner solgte albums samt modtaget tre Grammys. Samarbejdet endte ud i en debut-EP’en BOXES, der udkom i Januar 2019.

Siden udgivelsen har Farveblind igen været ude og flytte grænser for deres live-performance, først ved at stjæle alt opmærksomheden til årets Gaffa-awards, siden hen med en velbesøgt og anmelderrost koncert på SPOT Festival og sommeren byder på udenlandske festivaler som Rock For People (CZ), Stereoleto (RUS), Grapefestival (SK) og åbningen af Apollo-scenen på Roskilde Festival.

Support: Magnus Temples
Lørdag
9. nov 2019
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
?>