PUMPEHUSET og Smash!Bang!Pow! Præsenterer
Ty Segall

Der fløj folk og fadøl henover publikum, da den hyperproduktive multiinstrumentalist Ty Segall sidst gæstede Danmark, hvor Pumpehuset blev sovset til i garagesmadder og sydcalifornisk kærlighed. Den 23. august kommer han endeligt tilbage til København. Ty Segalls mange folder slås i det sydcaliforniske, hvor psychindflueret garagelyd synes flydende ind med modermælken, og den ironiske tilgang til tilværelsen og musikken resulterer i multifarvet fuzz og solbeskinnede surfergrooves.

Selvom antallet af udgivelser for Ty Segalls vedkommende er ved at nærme sig det astronomiske, har han ingen planer om at ophøre foreløbigt. Det nye, selvbetitlede album har en mission om at finde livets sandhed, intet mindre. Til tider er albummet det mest "øreflipssønderrivende" siden 2012's Slaughterhouse, men den flydende akustik er også repræsenteret. Ty Segall blev til med et fuldt band i studiet, hvilket har fordelt fokus og tilmed gjort, at Segalls vokal fremstår skarpere end nogensinde.


Support:


Spray Paint
Texanske Spray Paint leverer smadder-garagepunk fyldt med referecer til bands som Sonic Youth, Butthole Surfers og Pere Ubu.


The Rebel 
Hvis man ikke i forvejen er bekendt med Ben Wallers aka. The Rebel, men har en forkærlighed for lo-fi noiserock med knivskarpe politiske tekster, anbefaler vi helt klart, at du dykker ned i hans anarkistiske univers inden koncerten. Wallers er én af vor tids skarpeste lyrikere, og hans tekster skærer dybt ned i establishmentet og trækker på stærke inspirationskilder som bla. Burroughs. Det hele er pakket ind i en veldrejet støjet guitarlyd.
Onsdag
23. aug 2017
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
200 Kr. + gebyr
?>