PUMPEHUSET Præsenterer
Spids Nøgenhat Ekstrakoncert

Da der har været stor efterspørgsel på koncerterne d. 2. og 3. oktober, har vi i samarbejde med bandet valgt at sætte endnu en ekstrakoncert op søndag d. 4. oktober!

Det overraskede mildt sagt nok de fleste (inklusiv Spids Nøgenhat), at syrerock bandet Spids Nøgenhat kunne vende tilbage efter 12 års album pause og få noget, der ligner et folkeligt gennembrud med deres andet album "Kommer Med Fred". Men den er god nok.

Der var pakket omkring Avalon-scenen på Roskilde Festival sidste sommer og den efterfølgende Danmarks turné var udsolgt. Siden fulgte priser ved Danish Music Awards for årets bedste live orkester, årets bedste rock album og de vandt også to priser ved de danske kritikeres Steppeulven uddeling som årets orkester og årets live navn.

Det har ikke skortet på tilbud, men Spids Nøgenhat spiller fortsat relativt få koncerter om året. 1. maj spiller de i Tivoli og senere på sommeren til Northside og Tinderbox. Nu tilføjer de også en lille håndfuld klub koncerter i efteråret til listen.
Søndag
4. okt 2015
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
180 Kr. + gebyr
?>